Markedskommentar – marts 2021

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet.

De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i marts et afkast på henholdsvis 4,7 %, 0,2 % og 2,6 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første tre måneder af 2021 ligger de tilsvarende afkast som helhed på 6,7 %, -1,0 % og 3,0 %.

De fleste af de store aktiemarkeder var præget af pæne stigninger i marts måned, hvor også det ledende danske indeks (OMX C20) gik samme vej og steg med 1,8 %. Det europæiske aktiemarked gik forrest med en stigning på knapt 6 %, mens de engelske og amerikanske aktier steg noget mindre, og japanske og emerging markets aktier faldt. Samlet betyder det, at aktiemarkederne den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -2,5 % til 5,7 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks steg 1,8 % i marts og dermed er steget med 5,9 % i årets første kvartal. OMX C20 er steget med 0,5 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er oppe med 1,0 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

Den seneste måned har budt på pænt store rentestigninger både i USA og Europa – billedet var det samme i Danmark. Og rentestigningerne på markederne var udtalt for både korte og lange obligationer undtagen den helt korte ende, hvor europæiske og danske obligationsrenter faldt en anelse. Denne udvikling betyder, at markederne er kommet igennem første kvartal med forholdsvis store rentestigninger – bortset fra de allerkorteste obligationer. Udviklingen afspejler, at markedet vurderer, at Coronapandemien endelig begynder at lakke mod enden. Desuden er der stigende inflationsforventninger, hvilket presser de lange renter op. I USA presses renterne også opad af Senatets vedtagelse af Bidens rekordstore hjælpepakke. Udviklingen vil også fremadrettet være præget af stor nervøsitet og usikkerhed i markedet, der vil få investorerne til at søge væk fra obligationer ved positive nyheder og den modsatte bevægelse ved negative nyheder.

Den generelle betragtning om, at de store udpumpninger af penge i form af hjælpepakker og den ekspansive pengepolitik har stor betydning for prisdannelsen på de finansielle markeder, er stadig gældende, idet den deraf afledte øgede efterspørgsel efter finansielle aktiver har en tendens til at drive priserne op. Centralbankernes valg med hensyn til at skrue op eller ned for køb af statsobligationer og andre værdipapirer har naturligvis også stor betydning for prisdannelsen.

Den amerikanske dollars blev yderligere styrket overfor euroen i marts måned. Den amerikanske dollars steg med 2,6 % i forhold til euroen i marts, og den er dermed steget med 4,6 % i årets første kvartal, men er stadig nede med 6,3 % i forhold til euroen i forhold til for et år siden. Den hurtigere udrulning af vacciner i USA i forhold til i Europa og dermed en hurtigere genåbning af den amerikanske økonomi, der ovenikøbet ser ud til at have fået ekstra fart på, styrker dollaren i forhold til euroen. Europa ser på sin side ud til at være blevet ramt af en tredje bølge af Corona i flere lande, der derfor helt eller delvist har valgt at lukke ned. Samtidig går det noget langsommere med udrulningen af vacciner i Europa, hvilket betyder – sammen med nedlukningen flere steder, – at europæisk økonomi ikke står lige foran en genåbning. Samlet forsinker dette europæisk økonomis tilbagevenden til niveauet fra før marts 2020.

VIX-indekset er faldet og ligger ved udgangen af den forgangne måned i 19,4 efter at have startet året lige under 23 og den 16. marts sidste år at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen er faldet med mere end 2 % hen igennem den seneste måned, men prisen er alligevel steget med godt 22 % i første kvartal.

Selvom nogle lande i Europa må lukke mere eller mindre ned for at få bugt med tredje bølge af Corona-epidemien, så begynder man også i flere lande at kunne skimte en genåbning af økonomierne efterhånden, som vaccinerne bliver rullet ud, og de allersvageste og -ældste borgere er ved at være vaccineret. Den tiltagende økonomiske aktivitet stimulerer optimismen – og specielt i USA forventes Bidens gigantiske hjælpepakke at give et kæmpe boost til økonomien – hvilket sammen med borgernes opsparede forbrugsefterspørgsel forventes at kunne kickstarte selv de hårdest ramte økonomier, men der kan dog fortsat komme uro på de finansielle markeder, hvis det for eksempel ikke lykkes at vaccinere befolkningerne hurtigt nok til, at man kan få bugt med smittespredningen eller de nye virusmutationer. Man vil således fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.