Markedskommentar – april 2023

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet og markedsudviklingen.

De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i april et afkast på henholdsvis 0,7 %, 0,3 % og 0,7 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første fire måneder af 2023 ligger de tilsvarende afkast som helhed på 4,9 %, 2,0 % og -0,6 %.

April var, som den foregående måned, generelt præget af moderate stigninger på de store aktiemarkeder, ligesom det ledende danske indeks (OMX C20) steg med 3,7 %. Blandt de store aktiemarkeder steg de engelske aktier mest (4,0 %), mens amerikanske og japanske aktier haltede en anelse efter med lidt mindre stigninger, efterfulgt af europæiske aktier. Emerging markets aktier sluttede feltet af med en marginal positiv stigning. Samlet betyder det, at aktiemarkederne i april måned har bevæget sig i intervallet fra 0,2 % til 4,0 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks steg med 3,3 % den seneste måned, hvilket betyder, at indekset samlet er steget med 8,5 % i årets første fire måneder. OMX C20 er steget med 12,4 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er oppe med en spids mere end 9 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

I april måned fortsatte rentemarkederne i USA sidste måneds tendens dog med mere moderate rentefald både i den korte og lange ende af obligationsmarkedet, mens der var mindre renteudsving til begge sider på obligationsmarkederne i Europa og Danmark, om end der var forholdsvist store stigninger i den helt kort ende. Denne udvikling betyder, at specielt i USA er renterne faldet en del i årets første fire måneder på alle horisonter, mens renteændringerne i Europa og Danmark er noget mere afdæmpet. Uroen i banksektoren er taget lidt af, hvilket har været med til at stabilisere renteudviklingen en anelse, mens aprils økonomiske nøgletal tegner et lidt mere tvetydigt billede af den økonomiske udvikling i både Europa og USA.

Den amerikanske dollars blev i april måned svækket overfor euroen, hvilket nok i høj grad skyldes den begyndende uro omkring USA's gældsloft, der står til at blive brudt på et tidspunkt hen over sommeren. I løbet af årets første fire måneder er dollaren svækket med i underkanten af 3 % overfor euroen.

“Frygtens index”, VIX-indekset, er faldet og ligger ved udgangen af april måned i 15,8 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7.
Olieprisen steg en hel del i april måned, hvilket bremser det fald, som satte ind sidst på året 2022. Prisen på en tønde olie er nu kun faldet med godt 4 % i år.

Inflationen volder stadig problemer verden rundt. Inflationen har været for nedadgående det sidste lidt mere end halve år, men i Europa steg den en anelse i april, mens den i USA faldt en lille bitte smule. Dette er naturligvis ikke godt for centralbankerne og deres håb om snarest at få tæmmet inflationen og bragt den ned i nærheden af det ønskede niveau – der er på 2 % i Europa og USA. De to centralbanker – og med dem andre af de store toneangivne centralbanker – forventes fortsat at have behov for at hæve styringsrenterne ved de kommende centralbankmøder, om end de finansielle markeder synes at øjne en pause i specielt den amerikanske centralbanks rentestigninger som konsekvens af faldet i inflationen og en amerikansk økonomi, der måske er ved at gå i stå. Oven i dette kommer så muligheden for, at politikerne i USA ikke kan blive enige om en vej ud af problemerne med det gældsloft, der i løbet af de kommende måneder vil blive nået. Hvis ikke de amerikanske politikere bliver enige, så kan den føderale regering ikke betale løn til sine ansatte, betale sine regninger og servicere sin gæld, idet den føderale regering ikke må optage mere gæld end gældsloftet tilsiger.

Investorerne vil stadig have deres fulde opmærksomhed på centralbankernes opstramninger af pengepolitikken, de finanspolitiske tiltag, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne, bankproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation, samt forhandlingerne om gældsloftet. Og man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.