Image No Description
Arrow Left
Modernisering af markedsrenteordningen

Hvad skal jeg gøre nu?

Når du modtager din nye Pensions- og Forsikringsoversigt bør du kigge på om pensionsordningen fortsat passer til dig og din situation.

Når din pensionsordning er fuldt omlagt i midten af februar anbefaler vi særligt, at du tager stilling til to ting:

1) Passer min forsikring til mit liv?

Vi anbefaler, at du gennemgår din pensionsordning og tjekker, at den passer til dig og din familie. Det kan du fx gøre ved hjælp af Pensionstjek, der giver dig et samlet overblik over husstandens økonomi ved pension, invaliditet eller død. Eller du kan kontakte en pensionsrådgiver.

Langt de fleste medlemmer vil ikke opleve ændringer i dækningerne ved tab af erhvervsevne, dødsfald med mere. Men du får flere muligheder for at tilpasse dem, så de passer til dit liv. Er du gift og har børn er det måske en god ide at øge dine dækninger, hvis du mister evnen til at arbejde, så dig og din familie stadig kan blive boende samme sted. Og hvordan ser familiens økonomi ud, hvis du dør?

2) Har jeg den rigtige investeringsprofil

En del af moderniseringen af markedsrenteproduktet er at opgradere investeringsstrategien, så den bliver mere tidssvarende og tilpasser risikoen i takt med din alder. Kort fortalt kan du løbe en større risiko når du er ung, mens du - afhængig af din øvrige økonomi - bør være mere forsigtig, hvis du kun har få år tilbage inden du skal til at leve af din pension.

Du kan skifte din investeringsprofil direkte på hjemmesiden ved at logge ind - som tidligere kan du vælge mellem lav, moderat eller høj risiko. Og vil du investere selv, kan du også vælge Linkpension, hvor du selv kan investere en del af din opsparing i en lang række investeringsfonde.

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.