Arrow Left
Snart på pension

Tidligste udbetalingsalder

Hvornår du tidligst kan få udbetalt din pensionsordning, afhænger af, hvornår pensionsordningen er oprettet og hvornår du er født.

Den tidligste udbetalingsalder følger folkepensionsalderen og er 3 eller 5 år før den folkepensionsalder, der gælder for dig. Der er dog overgangsregler, hvis du er født før 1. juli 1960 og pensioner, der er oprettet før 1. maj 2007, er fortsat undtaget.

Ved overførsel skal du være særlig opmærksom på reglerne for tidligste udbetalingsalder. Læs mere i FAQ nederst på siden.

Ved oprettelse af en pensionsordning

Er din pensionsordning oprettet før 1. maj 2007, kan den tidligst udbetales, når du fylder 60 år.

Er din pensionsordning oprettet 1. maj 2007 eller senere, afhænger tidligste udbetalingsalder af din fødselsdato. I skemaet kan du se, hvornår du tidligst kan starte udbetaling fra din pensionsordning, hvis den er oprettet efter 1. maj 2007.

Den tidligste udbetalingsalder

FødselsdatoOrdninger oprettet fra 1. maj 2007 - 31. december 2017Ordninger oprettet fra 1. januar 2018
Før 1. januar 195960 år60 år
1. januar 1959 - 30. juni 195960,5 år60,5 år
1. juli 1959 - 31. december 195961 år61 år
1. januar 1960 - 30. juni 196061,5 år61,5 år
1. juli 1960 - 31. december 196262 år64 år
1. januar 1963 - 31. december 196663 år65 år
1. januar 1967 og senere*63 år65 år

* Tidligste udbetalingsalder kan blive forhøjet, hvis du er født 1. januar 1967 eller senere, og din pensionsordning er oprettet 1. maj 2007 eller senere.

Overførsel mellem pensionsordninger

Hvis du vælger at få overført en pensionsordning til os, kan tidligste udbetalingsalder blive ændret - enten på den overførte værdi eller på din pensionsordning hos os. I vores FAQ herunder kan du se eksempler på, hvornår du beholder nuværende udbetalingsalder og i hvilke tilfælde den tidligste udbetalingsalder bliver ændret.

FAQ

Hvad betyder det for den tidligste udbetalingsalder, hvis jeg overfører mellem ordninger med samme udbetalingsalder?

Hvad betyder det for den tidligste udbetalingsalder, hvis jeg overfører mellem pensionsordninger, hvor udbetalingsalderen er forskellig?

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.