Arrow Left
Hvilke pensioner indeholder ordningen?

Ophørende alderspension

Vil du spare op til ophørende alderspension, er det i ISP kun muligt for private indbetalinger til Frivillig pension. Ophørende alderspension bliver udbetalt hver måned i minimum 10 år, så længe du lever. Du betaler personlig indkomstskat af udbetalingerne.

Du kan tidligst begynde udbetaling af ophørende alderspension den 1. i måneden efter din tidligste udbetalingsalder. Du skal typisk være fratrådt dit job. Hvis du logger ind med NemID, kan du se, hvor meget du får udbetalt som ophørende alderspension - her kan du også se, hvornår du tidligst kan begynde udbetalingen fra din pensionsordning.

Måske giver din pensionsordning ret til udbetaling af Delpension. Så kan du begynde udbetaling af en del af værdien, mens du stadig arbejder på nedsat tid og fortsat betaler til pensionsordningen.

Vær opmærksom på, at udbetaling af pension kan betyde, at du ikke til senere kan indbetale det maksimale til en aldersforsikring de sidste fem år op til din folkepensionsalder.

Indbetaling til ophørende alderspension

Du kan højest indbetale i alt 55.900 kr. (2019) til ophørende alderspension og ratepension.

Læs hvordan vi fremregner dine udbetalinger på dine alderspensioner.

Hvad sker der med ophørende alderspension ved din død?

Din ophørende alderspension er en livsbetinget pension, der bortfalder ved din død. 

I de feste tilfælde kan du ændre din ophørende alderspension til en dækning, som er sikret udbetaling, når du dør. Kontakt os, hvis du vil høre om dine muligheder.