Nyheder


Ny sammenligning af pensionsselskabers klimaaftryk

Foreningen AnsvarligFremtid har samlet data for pensionsselskabernes klimaaftryk, og her får Sampension-fællesskabet en pæn placering.

12. september 2023

Året rundt bliver dine pensionspenge investeret i jagten på at skabe det bedst mulige afkast. Men det skal være med øje for ansvarlighed og CO2-aftryk.

Foreningen AnsvarligFremtid har samlet data for 14 danske pensionsselskaber og sammenlignet selskabernes C02-aftryk fra investeringer i aktier og virksomhedsobligationer. Sammenligningen viser, at Sampension-fællesskabet hverken er det selskab, som har det største eller det mindste aftryk, men placerer sig i midten.

”Det er godt at se, at vores fokus på at reducere CO2-aftrykket virker. Det arbejde skal vi selvfølgelig fortsætte, så vi både har fokus på at give medlemmerne en god pensionsordning og nå målet om, at C02-aftrykket fra vores investeringer er netto nul i 2050,” siger Jacob Ehlerth Jørgensen, ESG-chef i Sampension-fællesskabet.

Du kan se hele sammenligningen hos Foreningen AnsvarligFremtid

Se også: Ansvarlige investeringer – sådan arbejder vi med ansvarlige investeringer.