NYHEDER


Skriv årets generalforsamling i kalenderen

3. januar 2017

Den 18. april 2017 holder ISP sin årlige generalforsamling – denne gang i Aarhus. Generalforsamlingen begynder kl. 19, men allerede om eftermiddagen kan du deltage i et af to temamøder.

Radisson Blu Scandinavia Hotel i det centrale Aarhus lægger i 2017 lokaler til ISP’s generalforsamling. Den finder sted tirsdag den 18. april og begynder vanen tro kl. 19. Kl. 17.30 byder ISP på middag.

Hvis du har forslag til emner, som du ønsker bragt op på generalforsamlingen, bedes du indsende dem snarest. Helst via e-mail til isp@isp.dk eller alternativt med almindelig post.

Forslagene skal være ISP i hænde senest den 7. marts 2017, men meget gerne tidligere.

Du vil modtage en indkaldelse til generalforsamlingen 2-4 uger inden arrangementet.

Temamøder om eftermiddagen

Ligesom de seneste år kan du samme dag og sted som generalforsamlingen deltage i et af to temamøder. Temamøderne begynder kl. 16 og vil i år handle om:

  • A. Samspil mellem pensioner i ISP og offentlige ydelser
  • B. Kend din ordning – gennemgang af ordninger og muligheder i ISP.

Møderne varer op til en time, og der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding til generalforsamling og temamøder åbner på ISP’s hjemmeside, når indkaldelserne til generalforsamlingen er udsendt, forventeligt sidst i marts. Samtidig vil du på det tidspunkt kunne læse mere om de to temamøders indhold, så du kan vælge det møde, som du finder mest interessant.

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.